Besøg os

INDUSTRIELLE SYMBIOSER – VI VIL SÅ GERNE LÆRE FRA OS

Dansk SymbioseCenter modtager hvert år cirka 1000 gæster. Vi har både internationale og danske delegationsbesøg. Vores besøgende er både højniveau delegationer og ligesindede organisationer, der ønsker inspiration eller samarbejde. Og vi har også besøg af mange forskere, studerende og gymnasieklasser. Vil du og din organisation gerne vide mere om industrielle symbioser, så book et besøg. Vi fortæller generelt om industrielle symbioser, men fremhæver et af symbiose-emnerne nedenfor. Så vælg det emne, der er mest relevant for dit besøg.

Book et besøg

14 + 14 =

OBS! Vi holder lukket for besøgende i Juli og December. 
Industrielle symbioser - Materiale-symbioser
Materiale-symbioser

I en materiale-symbiose bliver rester fra en virksomhed anvendt som råvarer i en anden virksomhed. Det reducerer omkostninger både til affaldshåndtering og til indkøb af råvarer. Og det minimerer forbruget af jordens ressourcer.

Industrielle symbioser - Vand-symbioser
Vand-symbioser

I en vand-symbiose kan virksomheder genbruge hinandens vandressourcer og i samarbejde udnytte sekundære vandkvaliteter som eksempelvis overfladevand. På den måde opnår virksomhederne store besparelser på både vandforbruget og produktionsomkostninger. Og på samme tid reducerer de miljøpåvirkning og forbruget af vand.

Industrielle symbioser - Energi-symbioser
Energi-symbioser

Produktionen i mange virksomheder medfører ofte store mængder overskudsenergi. I stedet for at den går til spilde, kan energien med fordel udnyttes af andre og til mange formål lige fra opvarmning og varmt vand til damp, som benyttes i procesindustrien. Det reducerer energiforbruget og CO2-udledningen, lige som det kan give indtægter for dem, der har overskudsvarme, og reducerer energiomkostninger for dem, der modtager overskudsvarmen.

Industrielle symbioser - Offentligt-privat partnerskab
Offentlig-privat partneskab (OPP)

Den danske affaldssektor er kendetegnet ved at private og offentlige aktører arbejder tæt sammen. Denne danske affaldsmodel er udviklet gennem mere end fire årtier og har skabt Danmarks særlige kompetencer på området. Det har også sikret, at kommuner i Greater Copenhagen har opnået omfattende viden om de forskelige typer af affaldsstrømme.

X