DATABASE TIL SYMBIOSEMATCH
DATABASE TIL SYMBIOSEMATCH
Dansk SymbioseCenter arbejder på at etablere en virksomhedsdatabase, som rummer informationer om ressourcestrømme, som potentielt kan matches for etabelring af nye symbioser. Databasen vil blive et vigtigt værktøj i Dansk Symbiosecenters fremtidige arbejde med at øge danske virksomheders konkurrenceevne, optimere brugen af råvarer og optimere energiforbruget i danske virksomheder.
Dansk SymbioseCenter har igennem flere projekter fået et stort virksomhedsnetværk og har opnået en stor viden om hvilke ressourcer virksomheder ønsker af aftage og/eller afsætte. Denne viden struktureres nu i en database til brug for fremtidige projekter, for at styrke mulighederne for symbiosematch og sikre den viden der er opnået gennem såvel tidligere projekter som fremtidige projekter. Når databasen tages i brug, i midten af 2017, vil den allerede indeholde informationer om over 300 virksomheders ressourcestrømme.
Databasen vil give det overblik og de søgemuligheder der skal til for at matche virksomheder i samarbejdskonstellationer til gensidig økonomisk gavn og ikke mindst til gavn for miljøet og den danske konkurrenceevne på det globale marked.
Da databasen vil indeholde virksomhedsfølsomme oplysninger, er det vigtigt at understrege at alle disse oplysninger behandles yderst fortroligt. Denne fortrolighed er vigtig, og det er udgangspunktet for det videre arbejde med databasen. Virksomhedsoplysninger fra databasen videregives ikke uden forudgående specifik aftale med den/de virksomheder som oplysningerne omhandler. Her har Dansk SymbioseCenter en vigtig faciliteterne rolle, så disse fortrolige oplysninger bruges korrekt og effektivt til at afdække og indgå match mellem virksomheder, der har deltaget i både tidligere projekter som såvel fremtidige projekter.

PARTNERE:
Dansk SymbioseCenter har efter udbud af den IT-tekniske del af opgaven indgået samarbejde med Ignite Studio.
PERIODE:
1. november 2016 til 1. juli 2017

BESØG DANSK SYMBIOSECENTER
Udfyld besøgsformularen, hvis du vil høre om industrielle symbioser og Kalundborg Symbiosen.